BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Ud af stuen og afsted til fodbold

26-10-2019



Det er i dag lørdag, at BUI Serie 3 klokken 11.50 på Gråsten BK's kunstgræsbane på Aarsbjerg skal spille årets nok vigtigste kamp mod puljens nr. 1 Nordals. For efter uafgjort i topkampen mod Lundtoft er en sejr nødvendigt for at kunne fortætte rejsen mod Serie 2.

Den uafgjorte kamp mod Lundtoft gjorde, at Lundtoft er bedre indbyrdes, da de i de 2 uafgjorte kampe mod BUI har scoret 1 mål mere på udebane. Lundtoft ligger lige nu til Kval-kamp om oprykning og BUI ligger lige under på den forkerte side af stregen. Det betyder at vinder BUI ikke i dag er løbet kørt.

En sejr i dag er dog ikke nok. For scorer Nordals mere end 1 mål og kampen ender med andet resultat end 2-1 til BUI skal hjemmeholdet vinde med mindst 2 overskydende mål. For her er det igen de indbyrdes kampe der tæller. BUI's flotte Målscore på + 46 har ingen indflydelse, forstå det hvem der kan.

Ved en sejr med det "rigtige" resultat i dag og en sejr den  2/11 mod Tønder SF er BUI sikret mindst en kval-kamp om oprykning og såfremt Lundtoft sætter point til mod Højer/Visby samme dag er den direkte oprykning sikret.

Så kom ned og støt drengenes kamp om at løfte næstsidste del af raketten mod Serie 2. Vejret er lidt trist her til morgen, men det ser ud til at det klarer op og vejrradarbilledet ser fornuftigt ud.

Så ud af stuen og afsted til fodbold.
 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk