BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Ulla udstiller på Broagerhus

02-09-2020


(Foto: Liss Lindholm)

Efter måneders Corona-nedlukning af Broagerhus er også det lille udstillingslokale med Månedens Udstiller klar til til en ny sæson. Den første der sagt ja til at udstille sine malerier i en periode er Ulla Havshøj.

Meget apropos den tid vi er i, kalder Ulla Havshøj sin serie af farvestrålende malerier for "Optimisterne" og det er virkelig billeder, som udstråler glæde og lys og håb.

Ulla har malet i mange år, men for nogle år siden fik hun ideen til Optimisterne af en helt speciel årsag.

Et filippinsk familiemedlem oplevede at hendes hjemegn blev ramt af en voldsom og fuldstændig altødelæggende orkan. For at støtte familien fandt Ulla inspiration til de akrylmalerier, som nu nærmest er blevet kendetegnende for Ullas kunstneriske virke. Ulla Havshøj har udstillet flere gange på sygehuse, institutioner og forskellige virksomheder. Overskuddet ved salg af billederne doneres med glæde til Fillippinerne! 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk