BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Vandregruppe besøgte Ærø

07-09-2021



Tekst og Foto
Lars Staal

I sidste uge var 18 personer fra Ældresagen Broagers gå-gruppe på udflugt til Ærø.

Vi mødte som vanligt på P pladsen ved Broager kirke og kørte i samlet flok til Fynshav færgehavn, hvor vi skulle sejle med ELLEN til Søby kl. 9.40 med ankomst Søby kl. 10.40. Så med bus til Marstal afg. Søby kl. 11.00. Bussen blev godt fyldt op, da andre havde fået samme idé som os.

Efter ankomsten på havnen i Marstal kl. 11.50 gik vi en tur rundt i Marstal og kiggede på byen.

Klokken 13.15 havde vi bestilt bord på ”Den lille café”, hvor vi havde reserveret mad og bord. Vi fik hele den dejlige gårdhave for os selv og sad og hyggede der med god mad og drikke.

Klokken 15:00 skulle vi med bussen retur til Søby og var der 15.50. Der var en god times tid til færgen skulle befordre os tilbage til Fynshav. Tiden blev af de fleste brugt til en god is på Cafè Arthur og nogen gik en lille tur rundt i Søby og på havnen.

Færgen afgik klokken 17.05 og vi var i Fynshav en time senere. Vi tog afsked med hinanden og satte igen kursen mod Broager.