BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Vi kom kompasset rundt som turister, hvor vi bor

07-06-2018


- Nu skal du ikke køre for hurtigt, chauffør, for det er jo en spændende by, lød det i højtaleren fra Carl Jürgen Bock, som var guide sammen med Christian Frederiksen på den første turisttur rundt på Broagerland – for os lokale, som har lyst til at være turist i vores eget lokalområde.

- Skelde er en spændende landsby, som har gennemgået fire helt afgørende epoker – og vi skal til venstre hernede. Gårdene lå side om side midt i byen, og jorden blev drevet i et fællesskab.

I 1778-79 blev gårdene udflyttet, og man hjalp hinanden med at bygge de nye gårde. Næste epoke for Skelde var, da byen blev stationsby i 1910. Der blev lagt en bane, 12,6 km fra Skelde til Vester Sottrup. Det var en normalsporet bane, fordi der lå militæriske grunde bag ønsket om banen. Der blev lukket igen i 1932 – lød fortællingen. Og sådan fortsatte turen med masser af input.

Vi hørte om dengang, da bønderne holdt bryllup, som vi næppe kan forestille os i dag. Et almindeligt bryllup i Skelde inviterede 80-100 familier, og et bryllup tog en måned, forskellige festligheder og med hjælp fra naboer, for huset skulle kalkes, og der skulle skaffes borde og stole.  . Gæsterne ankom aftenen før, og menuen var suppe, kød med sovs, hvedegrød, skinkesteg og risengrød med smør og øl. Gaverne var enten penge eller skinke!

Vi hørte om venderne, og om deres jagt efter kvinder og børn som slaver, om istidens betydning for landskabet på Broagerland, om bønderne og deres liv, om bomhuset til Skeldegård, om udstykningerne i 1779 efter den sidste hertugs død, om huset lige over for Fakta der i tro kopi er opført ude på Broagerland.

Vi fik forklaringen på, hvorfor navnet er Kragesand, her ude ved kysten. Og vi ved nu, hvorfor der var bådebyggere ved Iller Strand, hvornår vejene på Broagerland blev asfalteret, og at det nærmest var et besskæftigelsesprojekt at bygge vejen fra Skelde til Nybøl.

Vi ved også, at Iller issø og issøen om Nybøl Nor har hængt sammen engang, og at én af de vigtige kanonstillinger i 1864 var placeret, cirka hvor ringriderpladsen i Broager er i dag.

Som Torben Nielsen fra Gammelgab bemærkede det efter to timer kompasset rundt på Broagerland:

- Jeg synes, jeg fik flere detaljer med, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg fik oplysning om Smøl Vold og om stedet, hvor vi kan se resterne af den gamle jernbane. Det var rigtig godt. Og det var interessant at høre om gårdene og ejerne gennem tiden. Men hvis turen fremadrettet også skal være et tilbud til turister og ikke for os lokale, så skal det skræddersyes til målgruppen, for hvem der har været på gårdene, er slet ikke interessant for dem, siger Torben Nielsen, Gammelgab, efter turen.

I enhver kommune er der sogne, og forfatteren til denne artikel har bl.a. undret sig lidt over, at der er et eller andet uforklarligt i forholdet mellem Broager og Egernsund. Men jo. Det er en forklaring. Og ja, der er et eller andet. En form for strid.

Guiden fortæller, mens vi kører gennem skipperbyen Egernsund:

- Teglværkerne havde et stort behov for en let måde at transportere deres sten på. Og det foregik på mindre både ud til de større. Egernsund blev en skipperby.

Og skipperne vil ikke lade sig noget diktere, og netop det udviklede sig i samspillet med Broager. De brød sig ikke om dem oppe i Broager. Skipperne ville selv bestemme. Det var de vant til at gøre. Og derfor har der altid været et lidt konfliktfyldt forhold mellem Broager og Egernsund.

”Konflikten” mellem brauringer og egernsundere ulmer stadig lidt. Egernsund har altid været under Broager kirke, men i 1905 fandt man i Egernsund ud af, at man ville have egen kirke i Egernsund. Den blev tegnet af arkitekt Detlefsen fra Königsberg, og kirken var for en stor del sponsoreret af teglværksejerne, Kirkens inventar er derfor også mest i teglsten. (Og i dag er fakta, at Broager og Dybbøl kan dele præst - ikke Broager og Egernsund - forfatterens bemærkning).

Bønderne ville ikke betale til børn og brosten

Egernsund havde mange arbejdere og arbejdere mange børn, og der var perioder, hvor de var arbejdsløse. Efter 1920, da vi blev dansk, ville man helst have at 9 kommuner skulle blive til én stor kommune. I Skelde, Gammelgab og Dynt var det bønder med lidt på kistebunden, og de ville ikke gå med til at betale til Egernsund-borgerne og deres mange børn. Men vi fik ikke to kommuner, som nogen ønskede. Vi fik én. Og den blev dannet kort tid efter, at Broager lige havde fået brosten i bymidten, på de tre gader Vestergade, Østergade og Storegade og de mellemliggende gader. Det ville man uden for byen sandelig ikke være med til at betale, så befolkningen i Broager havde i årevis en lidt højere procentsats, som de skulle betale i skat, indtil brostenene i Broager var betalt, lød forklaringen.

Og så er vi sandelig fremme ved 2018, hvor disse brostens skæbne står til at blive afgjort. De næste par år bliver spændende! En dejlig aften slutter med lagkage og kaffe.

Carlo Petersen, I. P. Nielsens Vej i Broager slutter af:

- Min kone læste om turen på broager.dk, og så meldte vi os. Jeg har boet i Broager, siden jeg blev født i 1965, og der var mange ting, jeg overhovedet aldrig har hørt om. Det var en fantastisk tur. Jeg er virkelig overrasket. Jeg har fået meget med hjem, bare historien om hvordan Flensborg Fjord og Broagerland og hvordan istiden har formet landskabet var jo interessant, siger Carlo Petersen, hvis far gjorde tjeneste som grænsegendarm.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk