BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Vold efter fodboldkamp meldt til politiet

28-11-2019



BUI spillede sin anden turneringskamp i 1. Division Futsal, denne gang mod Sønderborg Boldklub. Her mødte 145 tilskuere op en helt almindelig fredag aften op for at støtte drengene i blå/hvidt. Ikke helt de 150 som der var et mål fra flere i Broager Futsal Support. Men den bliver slået i morgen fredag mod Bov IF lover de.

Denne kamp vil ikke blive husket for spillet på banen, selvom det var en intenst og jævnbyrdig fight. I stedet vil hændelserne lige efter kampen blive husket og den har samtidig været samtalestof for en hel del mennesker i byen i den sidste uges tid.

Søren Vinther fra Broager Futsal Support beretter:

"Desværre blev kampen skæmmet af en episode, hvor en Sønderborg spiller og dennes far koger over, og tildeler en ved dommerbordet en regulær skalle og en Broager spiller en knytnæve i ansigtet. Episoden er politianmeldt og personligt håber jeg, at både Broager UI, Sønderborg Boldklub og Dommerklubben følger episoden helt til dørs - det hører ingen steder hjemme."

Selve kampen endte 4-3 til BUI og dermed yderligere 3 point til rygsækken.

Kampen var som tidligere skrevet jævnbyrdig og fair med masser af fight kampen igennem. Sønderborg Boldklub kommer foran efter 7 minutter, men BUI kommer hurtigt igen og udligner minuttet efter ved Kristoffer Vinther. Efter 14 minutter får Anders Jensen fra BUI scoret og stillingen er derefter 2-1. Men minuttet efter laver Sønderborg Boldklub samme nummer som BUI tidligere i kampen og udligner, som er resultatet ved pausen.

Der skal gå 13 minutter i anden halvleg, hvor kampen bølger frem og tilbage inden BUI får scoret til 3-2 ved Kristoffer Plehn, svarende til det 33. minut, da hver halvleg er på 20 minutter.

Men igen har Sønderborg Boldklub noget imod at BUI scorer og udligner i samme minut. Så er der yderligere 4 minutters stillingskrig inden Christian Nielsen scorer til 4-3 til BUI og det holder kampen ud.

Igen fin reklame for Futsal på banen, så kom op af sofaen i morgen fredag og oplev denne lidt anderledes version af indendørs fodbold.

Hallens cafeteria har åbent, så der er også mulighed for at proviantere undervejs.

Kampen starter klokken 1900 og fra klokken 1800 spiller DJ Eni op til bold.

-jørgen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk