BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Volleyball – mød frem 6. maj til generalforsamling

23-04-2021


Endelig kan vi langt om længe begynde at mødes og genoptage det sociale klub- og foreningsliv. BUI Volleyball er blandt de første, der nu melder ud om at afvikle en udskudt generalforsamling 

Den 6. maj er det nemlig ok at mødes 25 personer indendørs. Og det er BUI Volleyball klar til. Medlemmerne er derfor inviteret til generalforsamling den 6. maj kl. 19 i Broagerhallen. De glæder sig.

Og datoen holder. - Hvis der melder sig flere end 25, så rykker vi udendørs, varsler Martin Petersen fra BUI Volleyball.

Han og alle andre er glade for, at det langt om længe er muligt at holde generalforsamling. Men husk. – Vi er nødt til at have tilmelding. Man skal sende en mail til mig på Martin@Petsen.dk eller ringe til mig på 61301266. Tag en jakke med, hvis det skulle ske, at vi blev flere end 25, lyder opfordringen.