BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Flere duftindtryk i ny Gendarmøl

06-11-2017



BrewParts i Vemmingbund præsenterer ved åbent hus på onsdag den 8. november kl. 14 en ny øl på fustage, nemlig Gendarmen med ekstra humle, så øllen giver flere duftindtryk. På flaske får traverne på Gendarmstien så også i blæst en større fornøjelse af øllen, siger Mikkel Hartmann fra øl-butikken.

- Vi har været på Fyn, hos det lille bryggeri Inslev, for at producere Gendarmen på fustage. Øllen er efter vores egen opskrift.

Ved åbent hus onsdag bydes på juleknas og en smagsprøve på Gendarmen fra fadhanen, ligesom der vil være en lang række juleøl og andre ølnyheder. Adressen er Vemmingbund Strandvej 111, Vemmingbund.

Om øllen
Da BrewParts ligger lige op ad Gendarmstien, er det helt oplagt at vi skulle lave en Gendarm øl, som man kan tage med sig når man skal vandre på den smukke sti, omgivet af hav på den ene side og skov og marker på den anden side.

Gendarmen er brygget på bygmalt, Magnum og Amarillo humle, samt gær og vand. Tørhumlet med Citra og Mosaic humle.

Øllen er ufiltreret og naturligt bundfald kan forefindes i flasken.

Fustage
En fustage ligner af udformning en lille tønde. Den kan bruges til østers. Og til øl. Så er den lavet af rustfrit stål eller aluminium. Fustagen bliver brugt til at opbevaring til aftapning. En fustage indeholder normalt 25 til 30 l, men også 5 til 50 l. Fustagen er typisk under tryk på 1,7 bar pga. kulsyre.

 

 

 

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk