BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nyt om mødet 14. december

29-11-2017


MIT BROAGER. Informationsmøde I Broagerhus den 14. december

Som før omtalt på hjemmesiden, er udkastet til en  til en bystrategi for Broager ved at være klar. Den bliver præsenteret den 14. december kl. 19.00 i Broagerhus, hvor kommunen inviterer alle interesserede til at høre om, hvad der er kommet ud af tre tidligere aktiviteter, nemlig

  • Borgermødet i september
  • Besøgene i det midlertidige bykontor og
  • Broager Udviklingsforums møde med erhvervsliv, foreninger og kommunen den 7. november.

I februar 2018 bliver forslaget til bystrategi politisk behandlet, og derefter vil alle få mulighed for at kommentere forslaget i en otte ugers høring.

 

Broagers Udviklingsforum ser gerne, at borgere, foreninger, erhvervsliv og ildsjæle snarest kommer i gang med også at få udarbejdet et katalog af projekter, som vil gøre det endnu mere attraktivt at bo på Broagerland inkl. Broager by.

Sammen med kommunen planlægger vi derfor at invitere til et arbejde med områdeinitiativet og den række af konkrete initiativer, som vi gerne ser sat i værk på Broagerland inkl. Broager by. Kommunen vil fortælle om processen på informationsmødet den 14. december.

Dem, der møder op den 14. december, vil således få en grundig information om Broagers muligheder, hvis vi lokalt i Broager vil engagere os i vores egen fremtid.

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk