BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Tak til trofaste støtter rundt i kommunen

29-11-2017


Tak til vores trofaste støtter rundt i kommunen

 Det nyligt overståede julemarked på Cathrinesminde gav et flot overskud i SOS Børnebyernes bod i Historisk værksted, hvor tombolaen står for den største del.

”Godt 21 000 kr. kan nu sendes til fordeling mellem de fire projekter i Laos og Cambodja, som vi støtter i år. Det er rigtig flot”, siger Bodil Glenthøj, formand for Sønderborggruppen.

”Vi kunne ikke gøre dette uden støtten fra de mange, som giver os gevinster, og det vil vi gerne sige mange tak for. Men også tak til alle de der besøgte os og købte lodder. Rigtig mange gik glade derfra med en god gevinst. F.eks. gik også nittegevinsten tilen borger fra Broager”.

Pengene er bl.a. med til at få flere børn fra fattige familier i skole, at hjælpe familier med at få en indtjening, så de kan forsørge deres børn og holde sammen og forhindre, at børnene bliver forladt, og sidst men ikke mindst kan de være med til at give flere forældreløse børn et hjem i en børneby.

”Behovet er stort, og derfor fortsætter vi arbejdet og håber også, at vi fremover kan regne med støtte til bl.a. gevinster” siger Bodil Glenthøj

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk