BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

MIT BROAGER - Et fremtidsbillede, en vision for lokalområdet

01-01-2018



På hjemmesiden broager.dk har vi bragt et nytårsinterview med Ingebeth Clausen fra Smøl om udviklingen i Broager by og Broagerland. ”Vi skal have vilde visioner”, lød én af opfordringerne i interviewet.

I de kommende uger begynder nemlig Broager Udviklingsforum og Landsbylaugene at tilrettelægge de initiativer, der skal føre til en strategi for Broager by og en udviklingsplan for Broagerland.

Interesserede kan løbende på denne hjemmeside, broager.dk læse om, hvad der er gang i med organiseringen og om, hvordan du kan melde dig til arbejdsgrupperne.

Den første konkrete reaktion på interviewet kommer fra Irene Clausen, Gammelgab. Hun er tilflytter og stærkt engageret i lokalsamfundet. Vi bringer hendes tanker om, hvordan vi kan udvikle Broager og Broagerland til et omstillingsområde.

Irene Lorenzen fortæller også, hvad hun tænker, vi kan beslutte, at omstillingstanken skal betyde for os lokalt. Alle er velkomne til at følge op – og deltage i debatten. Skriv til redaktion@broager.dk

Du kan læse hele interviewet med Ingebeth fra Smøl ved at klikke her

 

Et fremtidsbillede – en vision for lokalområdet

Tænk nu - hvis vi tænkte Broagerland og Broager by som et omstillingsområde.  Over hele verdenen findes der omstillingsbyer/Transition Towns som tænker over, hvordan deres by vil se ud, når vi er færdige med at bruge olie, hvilket vi skal regne med kommer til at ske. Broagers størrelse på 5000 mennesker er en fin størrelse for en velfungerende Transition Town.

 
Det er noget der bliver lagt mærke til ude omkring i Europa. Omstillingen ville kunne trække turister og bosætning til.

 

Men hvad kan det betyde for Broager/Broagerland at være Transition town?

 

Mere Lokal Mad
-Det betyder, at maden, man spiser, kommer lokalt fra.  Det vil sige, at vi skal tænke i at producere mere selv. Måske kan Broagerland blive det sted, hvorfra maden kommer.

Der skal laves flere frugthaver - flere grøntsagsmarker - flere vinmarker. Der skal være flere småproducenter af gæs, ænder, høns og mulighed for at købe lokalt kød. En slagter ville være kærkommen og flere bagere.

Der skal være markedsdage på torvet foran biblioteket hver fredag eftermiddag, hvor man kan købe de lokale varer, herunder de lokale grøntsager. Vi skal tænke i at spise bedre.

 

Mere Sammenhold
Måske kunne man lave flere fællesspisninger på tværs af landsbyer.  Jeg elsker Smøls koncept med fredagsøl og Skeldes legepladsudvalg som holder hygge – ofte for at sikre at legepladsen er i orden.  Man er også mere tilbøjelig til at give en hånd med eller samle ind, hvis man ved, at det er til alles bedste.  Man kunne også arrangere fælles buffet på Broagerhus.

 

Omstilling af Landsbyerne/ Byen - Vedvarende energi
Ingebeths foreslag om alternativt byggeri giver også mening.  Vi her på Soleng kommer ihvertfald til at bygge alternativt, og forhåbenligt vil det være godt for de lokale håndværkere. Man bygger af mere naturlige materialer og isolerer med mere naturlige materialer. Det kunne være skønt, hvis man kunne få nogle af teglværkerne til at lave lerplader, som man kender det fra Tyskland, i stedet for gipsvægge.

Alle landsbyer skal på en eller anden måde kunne lave mere strøm selv. Om det er en solcellemarklaug eller et vindmøllelaug spiller ingen rolle. Det vigtigste er bare, at de enkelte landsbyer tænker i fælles strøm.   Man kunne på tværs af landsbylaugene lave små grupper der kan nørde i vedvarende energi.


Alternativ transport
Kunne man forestille sig, at skolebørnene skulle træde i pedalerne, for at skolebussen kunne køre? Kommer vi til at se flere eldrevne ladcykler på Broagerland? Kommer turisterne til at kunne leje en elcykel? 


Mere Iværksætteri
Vi skal ikke transportere os så langt for at komme på arbejde.
En del iværksætteri kan være madproduktion, men det giver også mening, at turismen kommer på banen. Flere B & B's, flere steder man kan spise. Den langsomme turist skal have lov til at rejse rundt til fods, i kajak, på cykel, til hest og have mulighed for at spise.
 

Mere kunsthåndværk er også nødvendigt. Det skal være muligt at købe lokalt produceret keramik (Vi har alt det ler her, og det bliver ikke brugt), lokalt produceret tøj (Jeg ved, vi har dygtige vævere her på Broagerland som kan lære fra sig). Og hvordan skal det kunne lade sig gøre at give folk mulighed for at investere og købe og sælge lokalt.

Måske er der også brug for en kunsthåndværkerbutik tæt på kirken, så folk kan købe en form for souvenir fra Broager. 25.000 mennesker skulle da gerne lægge lidt penge i Broager, det samme ved Cathrinesminde teglværk, og på sigt ved Økolandsbyen Soleng. 

Hvis vi slår os op på, at vi er et stilleområde, så vil mennesker på en eller anden måde få lyst til at afbryde stilheden med lidt shopperi og måske også lidt læseri. Jeg kunne godt forestille mig en boghandel igen i Broager.

 

Andelstanken 2.0
Torben fra Iller slot har talt varmt for Andelstanken 2.0.  Jeg foreslår, at vi på ganske mellemøstlig vis laver en pulje som man kan låne og betale tilbage uden renter. I 60erne samlede man penge ind til at lave en skøjtehal i Sønderborg. Den blev aldrig opført. Men pengene gik til rigtig mange andre ting, når der hvert år blev uddelt af formuens afkast.
 

Sådan noget som den lille cykelfærge kan finansieres på den måde, og andre ting. Vi får alligevel ingen renter for vores penge i banken længere, så hvorfor ikke lade dem komme ud og gøre godt på en anden måde til glæde for alle.
 

Det her vil være måden, det blev muligt at sørge for, at mange af de ting vi ønsker os ville kunne blive muligt ved, at vi står sammen.

 

Egen valuta
En anden måde vi kan sørge for, at der kommer flere små virksomheder i vores område, er ved at lave vores egen møntfod og hermed sørge for, at folk handler lokalt. Vekselkursen til danske kroner skal gøre, at folk får lidt færre kroner, hvis de handler i den lokale møntfod. Man har gjort forsøg med det på Mols og på Fejø. På Fejø hedder det røde rejer og blå bananer. Og det fungerer lidt ligesom flaskepant. (Der er lovmæssige udfordringer med lokal valuta).

Eksempler på steder hvor det fungere virkeligt godt er The Totnes pound og The Bistol pound, hvor borgmesteren får noget af lønnen udbetalt i den lokale valuta. Der er lavet undersøgelser der viser, at pengene skifter hænder 5 gange så mange gange pr. år, hvis man har en lokal valuta.

 

Egen telefonbog
Men for at det kan lade sig gøre er vi nødt til at kunne finde hinanden og vide at hinanden er her. Broagerlands landsbylaug har været i gang med at lave en form for telefonbog på deres hjemmeside, hvor de beskriver, hvad der findes af virksomheder i landsbyerne.  Men faktisk er der mange ting, som jeg ikke kender til endnu, fordi jeg er nytilflytter. Jeg ved stadigvæk ikke, hvor jeg skal finde mit juletræ henne, hvor der er vejboder med alt muligt. Disse ting mangler på en eller anden måde at blive beskrevet. Oversigten trænger ihvertfald til at blive opdateret men også til at blive flyttet over på Broager.dk eftersom at den skal blive hovedportalen. Det kunne også udmønte sig i et kombineret kort/telefonbog. 
 

Skoler indenfor kunsthåndværk på Broagerhus
Jeg har lagt mærke til, at man i Danmark ikke længere kan blive faglært keramiker.  Vi har meget ler her på Broagerland, og det er oplagt, at vi giver de unge mennesker mulighed for at lære, hvordan man former ler til kopper med mere.


Jeg har selv en keramik veninde, og mange af mine veninder kigger langt efter mine kopper, når de er på besøg. Det er næsten umuligt at opdrive en keramiker i Sønderjylland, og det er jo mærkeligt, når vi har ler lige udenfor døren.  Og folk har så mange penge, at de har råd til det. Det samme med væveri og strikkeri.

 

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk