BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Lotto til fordel for julebelysning i Broager

08-02-2018


Broager Pensionistforening har sagt ja til at afvikle tre lottospil, hvor overskuddet går til at byen igen kan få opsat julebelysning. Præmierne leverer erhvervslivet i Broager, og initiativet er taget af den nydannede erhvervsgruppe.

– De virksomheder, der allerede har tilmeldt sig, har alle sagt ja til at give præmier, og jeg kan ikke forestille mig, at de øvrige erhvervsdrivende i byen ikke også vil bidrage til det gode formål, siger Henriette Horne fra erhvervsgruppens julebelysnings-udvalg.

- Det er flot, at pensionistforeningen vil tage sig af det praktiske, og jeg føler mig overbevist om, at byens borgere også vil synes, det er en udmærket ting at gå til lotto og få en oplevelse, hvor pengene fra køb af plader går til, at Broager igen kan få julebelysning i gaderne, tilføjer Henriette Horne, som har været gennem byen for at se, hvor mange steder krogene på husene i Storegade fortsat kan bruges.

- De eksisterende kroge på husene kan bruges til at hænge i hvert fald syv kæder over gaden, og vi skal selvfølgelig snakke meget mere om, hvordan det skal se ud. Men først og fremmest skal vi have penge i kassen til at indkøbe julebelysningen. Vi får 20.000 kr. af kommunen hvert år, men der skal jo bruges væsentlig flere penge til anskaffelsen. 

Sæt kryds i kalenderen

De tre lottospil afvikles på Broagerhus på disse datoer: 12. april, 9. august og 15. nvoember.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk