BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Flot fremmøde til årets afstemningsfest i Broager

11-02-2018


Alssund-orkestret underholdt og spillede til fællessan

Om to år er det 100 året for Genforeningen, der bliver markeret. Og det vil i Broager ikke ske på selve afstemningsdagen den 10. februar, understreger Marianne Tychsen, formand for Broager Nationale Udvalg, måske fordi det har været på tale at flytte søndags-markeringen til selve afstemningsdagen.

- For os er det vigtigt, at det vi tager hensyn til de ældre, og en februar aften i sne og slud en hverdag duer bare ikke, og det bliver derfor også i 2020 på den søndag, der er tættest på afstemningsdagen den 10. februar.

Så vi vil i 2020 tage lidt forskud, fordi det bliver søndag den 9. februar 2020, vi markerer 100-året, fortæller Marianne Tychsen.

I dag søndag den 11. februar 2018 er det 100-året for forberedelserne, optakten til afstemningen, vi markerer, oplyste foredragsholderen, museumsinspektør Axel Johnsen, Gråsten.

Præsident Wilson beredte vejen

- I år kan vi fejre 100 året for begyndelsen på det hele. For i januar 1918 holdt den amerikanske præsident Wilson en berømt tale til Kongressen, en meget idealistisk tale der lagde sporene for, hvordan folkeslag og stater skulle indrette sig, efter at imperierne, monarkierne og hele kolonisystemet var brudt sammen.

Det skete med 14 punkter og var amerikanernes køreplan for fred og blev selve grundlaget for freden i Versailles, der blev underskrevet halvandet år efter. Et af de steder, der gik allerbedst, var i Slesvig, fortalte museumsinspektør Axel Johnsen.

- Mange var jo dybt skuffede over, at vi ikke fik Flensborg med i 1920. Meeen. Da krudtrøgen efter afstemningskampen i 1918-20 havde lagt sig, var langt hovedparten af sønderjyderne og danskerne glade for deres nye grænse. Det var en grænse, man kunne stå inde for. Den var blevet til på en ordentlig måde. Den var fair. Og derfor skulle der ikke rokkes ved den.

Vi fik nemlig en grænse, der var draget efter princippet om befolkningers selvbestemmelsesret. Og den tanke havde sine rødder helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor idealerne om demokrati og folkestyre vandt frem.

Forestillingen om at trække grænser efter afstemninger var moderne. Nogle steder alt for moderne. Derfor blev afstemningerne så vidt muligt undgået til fordel for delinger uden. Også under fredsforhandlingerne var delingstanken fremme omkring det slesvigske spørgsmål, men delingstanken strandede, og resultatet blev som bekendt, at Danmark tabte hele baduljen til overmagten Preussen og Østrig.

Danskernes eneste lille bitte halmstrå

Det eneste lille bitte halmstrå, danskerne kunne klamre sig til, var den såkaldte paragraf 5 i Prag-freden, hvori Preussen lovede, at de nordlige distrikter af Slesvig skulle afstås til Danmark, når befolkningen tilkendegav ønsker om det ved en fri afstemning. Der skulle gå mere end 50 år.

Og det er gået så godt, at vi de sidste 20-30-40 år er begyndt at tale omtale os selv som mønstereksempel på, hvordan man skal indrette sig i et grænseland. Vi taler ligefrem om den slesvigske model, bemærkede Axel Johnsen bl.a. i sit indlæg.

Også i år var programmet musik, velkomst, festtale, kaffebord, fællessang og ordet frit med spørgsmål eller familie-historier knyttet til afstemningen. I gamle dage var det øjenvidne-beretninger, der blev fortalt om. 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk