BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder


22-06-2019
13 - Kunst på Broagerland: Fanøpigen Jenny
Klaus Albrecht fortæller om skulpturen i Skelde og om sit liv i-programmet "Den gamle Mærsk kaptajn fortæller" i DK4 tirsdag den 25. juni kl. 21.40, lørdag den 29. juni kl. 22.45 eller onsdag den 3. juli kl. 22

21-06-2019
Hvor vil du opleve Sct. Hans bålet
Der er flere muligheder på Broagerland. Jørgen Michelsen har spurgt sig for, så i hvert fald er der Sct. Hans i præstegårdshaven i Broager fra kl. 17, på Smøl Vold kl. 21.30, i Egernsund på området Grønland, i Vemmingbund med båltale kl. 21.15 og i Skodsbøl med spisning fra kl. 17.30.

20-06-2019
Loppemarked Rally på søndag
Landsbylaugene på Broagerland inviteret alle til loppemarked på søndag – i Smøl, Gammelgab og Vemmingbund. I Vemmingbund er det beboerne i sommerhus foreningen, der har boder. I Soleng i Gammelgab og i Smøl kan du også møde op med et bord og sælge dine ting. Dog skal du så forinden kontakte Ingebeth (Smøl) tlf. 23 46 15 23 eller Irene (Gammelgab) tlf. 23 66 27 19. Det koster ikke noget at være med.

20-06-2019
Få et glimt af teglværkslivet 12 dage i sommer
Der bliver rigtig mange aktiviteter på Cathrinesminde Teglværk i sommer - med et glimt af teglværksliv i ugerne frem til den store publikums-satsning Det Levende Teglværk i dagene den 18.-21. juli .

18-06-2019
Byvandring i Broager - på cykel
På grund af vejrudsigten for i lørdags flyttede ÆldreSagen en byvandring på cykel til i søndags, hvor starten gik fra petanquebanen ved ringriderpladsen til Broager Vandværks bygning på Dyntvej, hvor Jørn Jensen fra Broager Fjernvarme/vandværk viste rundt i vandværk og forklarede, hvordan grundvand blev renset/iltet og opbevaret i rentvandsbeholder, inden det bliver pumpet ud til forbrugerne.

18-06-2019
Sikken en finale på fire sangaftener
Brian O’driscoll har slået sit navn fast som en utrolig god tilrettelægger af fælles sangaftener på Broagerhus. Mandag aften blev der sat punktum for de fire af slagsen på Broagerhus. Og hvilken aften. Allerede nu er det besluttet at fortsætte til efteråret.


17-06-2019
Dramatiske billeder i Egernsund - Det var en brandøvelse
Rasmus Jonasson er tredje generation i Broager Brandværn og nøgleperson ved en realistisk brandøvelse i Egernsund

17-06-2019
Indvier bibliotek brændt i ler på søndag i Sverige
Denne imponerende installation er et teglbibliotek, cirkelformet, 6 meter i diameter og 2,4 meter høj med en rumoplevelse som et ”arkæologisk” bibliotek. Det bliver indviet på søndag den 23. juni i Semishamn i Sverige og er bygget af 7000 håndlavede sorte teglsten, heraf 2000 formet som bøger på Petersen Tegl i oktober sidste år.


15-06-2019
Keramikværksted på Broagerhus?
Bestyrelsen for Broagerhus arbejder på at etablere et keramikværksted på Broagerhus og minder om, at alle, der kunne have interesse i at deltage på et keramikkurser/-hold med opstart i sept./okt. i år er meget velkomne til et Informationsmøde på torsdag d. 20. juni kl. 19.30 på Broagerhus, Tilmelding senest tirsdag 18.juni til: Broagerhus@Broager.dk el. ringe til Erik Krogh 26738130 / Vagn Peter Petersen på 20161806. - Vi håber på, at der er interesse for det nye tiltag/tilbud, og har du ikke har mulighed for at deltage i informationsmødet, men er interesseret i at arbejde med keramik i efterår/vinter 2019/2020 er du velkommen til at maile til: Broagerhus@Broager.dk el. ringe til Erik Krogh 26738130 / Vagn Peter Petersen på 20161806. I og med, at der skal bruges en del penge på ovennævnte projekt, er det vigtigt for bestyrelsen, at der er interesse og opbakning til denne aktivitet, inden vi går i gang. Har du/I en bekendt eller nabo, som kunne være interesseret i ovennævnte så tag vedkommende med til mødet kontakt os pr. e-mail el. tlf. Vi ses!

15-06-2019
Bedre og bedre, vildere og vildere BUI Rock - en skøn fødselsdagsfest
BUI Rocks 10 års fødselsdag begyndte i dag, vi fristes til at skrive traditionen tro, i silende regn! Men med tørvejret omkring kl. 17 blev det bare bedre og bedre og vildere og vildere med Børges Bluesband, The Bazement Ace Café og i skrivende stund 2nd Hands. Publikum strømmer til på denne milde for-sommeraften. Det er gratis at lytte, fordi orkestrene spiller gratis, og med opbakningen i år ser det bestemt godt ud økonomisk. Hele overskuddet går til BUIs ungdomsarbejde.

15-06-2019
12 - Kunst på Broagerland: Lille træmand
Den lille træmand er resultatet af en uges arbejde ved det 7. internationale Wood Sculpture symposium i Sønderborg, fortæller Kaj Østergaard i serien om kunst på Broagerland.

15-06-2019
125 til Biks og bajer i aftes
BUI Rock blev allerede skudt i gang i aftes, da der er udvidet med en ekstra dag pga. 10 års jubilæet. Her var der inviteret til Biks og bajere på Idrætscenteret. Spørgsmålet var så, om vejrguderne ville spille med, da vejrudsigten på flere medier så strålende ud udi den fugtige udgave. Omkring 1½ time før starten så det meget skidt ud. Vandet stod ned i voldsomme mængder, som ikke var den bedste start på en aften i det fri. Men heldigvis tog det kun 15-20 minutter, så havde vejrguderne afreageret og holdt de våde varer fra oven væk resten af aftenen. Selve området var også fint ud bortset fra et par steder, hvor der var lidt mudret ved indgangene. Så de ydre rammer var på plads. Der var solgt 125 billetter til Biks og bajer og der var god omsætning i teltet hvor biksemaden og den medfølgende øl blev langet over disken. Samtidig startede musikken og det hævede niveauet yderligere. Snakken gik og maden blev kørt indenbords til stor tilfredshed for alle parter. Alt i alt var der i omegnen af 200 gæster denne fredag aften i juni til musik i Broager. Godt gået af arrangørerne og alle de frivillige der har brugt tid og energi på at få stablet dette arrangement på benene og denne gang i udvidet form. Martin Hansen fra BUI Rock var mere end tilfreds og kunne ikke få armene ned, da jeg talte med ham lige inden det sidste band sluttede på scenen. Så på gensyn i dag til musik og hygge i Broager. Det har godt nok regnet en del her til morgen lørdag. Men forhåbentlig er vejrguderne i lige så godt humør som i aftes, når BUI Rock fortsætter i dag fra klokken 1200 - 0015 med musik. Så kig forbi og få en god oplevelse og måske få hilst på naboen, venner, familie eller måske en gammel arbejdskollega eller skolekammerat -jørgen.



15-06-2019
250 har booket billet til cykelfærgen til Tyskland
Der er lang vej endnu for, at den nye rute over Flensborg Fjord bliver en succes, siger ildsjælen i projektet.

15-06-2019
Hestefoder i bagerbutikken
Fredag den 28. juni klokken 1400 slår en ny forretning dørene op i lokalerne på Storegade, hvor Palles Bageri tidligere solgte brød og kager til byens borgere. Åbningstiden den første dag er frem til klokken 1800. Det bliver så ikke de to-benede, der kommer til at nyde godt af den nye forretnings produkter, men i stedet de fire-benede. Det drejer sig om Krogsgaards Hestefoder, som tilbyder alt i foder til din hest, hund og kat som primære fokusområder. Men andre områder som der er efterspørgsel på, vil ligeledes kunne tilbydes. De bestilles hjem efter ønske og behov.

15-06-2019
Min første Elcykel - Del 3 - Det smukke Broagerland - Humørbusteren
Irene Sanchez Lorenzen, Gammelgab, har på opfordring skrevet om sine oplevelser med at skifte den gamle jernhest ud med en elcykel. Vi bringer i dag den sidste af tre dele. Og den handler om, hvordan elcyklen gør det til en endnu større oplevelse at nyde naturen på Broagerland.


Forrige  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67   Næste

Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk