BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder



26-12-2018
Flot besøg på Broagerhus i julen
Kaj Østergaard (tv. på billedet) havde påtaget sig vagten, da Broagerlands Lokalarkiv havde juleåbent for deres udstilling omkring 1. Verdenskrig. Det var en succes ifølge arrangørerne, da der fordelt over 1. og 2. Juledag var godt 60 besøgende. Der var flest i dag og til åbningen omkring klokken 12 var der rigtigt mange mennesker der så udstillingen og en del også resten af huset, når nu muligheden bød sig. Snakken gik lystigt og der var besøgende fra både nær og fjern. Nogle sagde, at de havde set den delte artikel fra broager.dk omkring lågen ved Mindehøjen samt artiklen omkring udstillingen på Facebook siden "Sønderjyderne og den store Krig 1914 - 1918". Der var også et par familiemedlemmer til det ægtepar der havde lagt hus til filmatiseringen af Knacker på Als i efteråret, der kiggede forbi udstillingen. Så igen et flot initiativ fra Arkivets side, som en del mennesker har haft glæde af i den ellers travle juletid.

25-12-2018
Stilleområde 2 - Vandreturen fra Gammelgab til Skeldevig (Skrækkehøj).
I serien om Broagerlands 12 stilleområder bringer vi her inspiration til din næste tur i naturen i et særligt stilleområde – Vandreturen fra Brunsnæs til Busholm (og videre til Gammelgab). Har du en ide til at forbedre beskrivelsen eller viden om andre attraktive stilleområder på Broagerland, må du meget gerne sende dine bemærkninger til wridt52@gmail.com

22-12-2018
Hvad andre skriver
Jv.dk har fulgt den årlige juledykning, som Broagerlands Dykkecenter hvert år inviterer til fra Spar Es. Jo koldere vandet er, desto bedre – og bagefter er der traditionel julehygge med gløgg, kaffe, æbleskiver og pakkeleg med dykkerudstyr. Sejlrenden ved Sønderborg og området ved Gammelgab bliver nævnt som fede dykkersteder. Du kan læse mere om dykkerne og deres sport på jv.dk Sønderborg – eller ved at klikke her.

22-12-2018
borgmester-garanti i børnehavesag
Erik Lorenzen, fra Broagerland var i sidste byrådsperiode formand for Børne- og Uddannelsesudvalget og reagerer nu, efter medieomtalen af utidig politisk pres, da der ikke blevlavet lokalplan for børnehaven i Broager. Borgmesteren garanterede, at der ikke var lokalplanpligt, skriver Erik Lorenzen. Se selv hele debatten i byrådsdebatten på video.

21-12-2018
Stilleområde 1 - Vandreturen fra Brunsnæs til Busholm (og videre til Gammelgab).
I serien om Broagerlands 12 stilleområder bringer vi inspiration til din første tur i naturen i et særligt stilleområde – Vandreturen fra Brunsnæs til Busholm (og videre til Gammelgab). Har du en ide til at forbedre beskrivelsen eller viden om andre attraktive stilleområder på Broagerland, må du meget gerne sende dine bemærkninger til wridt52@gmail.com

21-12-2018
Broagerland XX nærmer sig udsolgt
De sidste af 400 eksemplarer kan købes i Lokalarkivet på Broagerhus, Super Brugsen i Broager, Teddy´s Salon og Rådhuskiosken i Gråsten.

20-12-2018
” I Krig & Kærlighed ” er udkommet i bogform
Karsten Skov, Broager, har tidligere skrevet romanen ” Knacker ”, hvilket gav inspiration til filmen, og han fortæller mere på Broagerhus 23. januar.

20-12-2018
Lågen er smedet efter sorgen over tabet af fire brødre
Smeden var den ene af to brødre,der kom levende hjem fra krigen. Det gjorde fire andre brødre ikke !

20-12-2018
Sort Sol i vest og stille-ture på Broagerland
Fjernsynet kører, mobilen ringer, radioen spiller. Evnen til at nyde stilheden kan genopbygges på 12 ture på Broagerland, fortæller Henrik Wengel

20-12-2018
Skolen sætter fokus på cutting
Skoleleder Claus Brink Chistensen har sammen med skolens bestyrelse besluttet at invitere til et til et åbent forældreinformationsmøde om emnet cutting mandag den 14. Januar om aftenen. - Vi har desværre måttet konstatere, at en større gruppe af skolens elever i 7., 8. Og 9. Årgang har lavet ”Cutting” i større eller mindre grad. Vi har naturligvis direkte kontakt til de konkrete elever og forældre det drejer sig om, men har sammen med bestyrelsen valgt, at vi ønsker at lave yderligere fokus på dette område.Derfor har vi taget kontakt til eksperter på området og er i øjeblikket i gang med at lave konkrete aftaler om besøg i overbygningsklasserne i januar. Samtidig har vi aftalt, at vi vil invitere til et til et åbent forældreinformationsmøde om emnet, oplyser skolelederen.

20-12-2018
98 % af eleverne i Broager: Vi bliver ikke mobbet
Den nye bestyrelse ved Broager Skole har besluttet at sætte tre større fokusområder på dagsorden for det kommende forår, oplyser skoleleder Claus Brink Christensen i et brev til forældrene. Fokusområderne er: Elevernes trivsel/skolens trafikforhold – herunder udarbejdelse af en trafikpolitik/bevægelse i dagligdagen – herunder sundhed/kost holdninger. Skolelederen uddyber også omtalen på broager.dk med overskriften: ”Hver tredje elev på Broager Skole: Vi keder os!” og noterer, at overskriften umiddelbart peger på en fremadrettet udfordring for os alle – en udfordring som vi naturligvis går i dialog med vores elever om, og som bestyrelsen har med når punktet omkring ”Elevernes trivsel” igangsættes, oplyser han og fortsætter:

20-12-2018
Utidig politisk indblanding i børnehavesagen
På byrådsmødet i aftes onsdag fortalte byrådsmedlem Stefan Lydal, hvad en aktindsigt har afdækket, nemlig at det var utidig politisk indblanding, der er skyld i, at der ikke blev lavet en lokalplan i 2016 for en børnehave på Vesterbakke i Broager. - Forvaltningen konkluderede den 25. august 2016, at der VAR lokalplanpligt. Dagen efter virker det umiddelbart til, at DSSV tager afgørelsen til efterretning, men et par uger senere sender Stephan Kleinschmidt en e-mail til kommunaldirektør Tim Hansen, der går videre til chefen for planafdelingen og direktøren for teknisk forvaltning.

19-12-2018
Nyt æresmedlem i BUI
Ved frivillighedsfesten i Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening (BUI) blev alle frivillige takket for uge efter uge at ligge en kæmpe indsats i at tilbyde idræt i Broager og omegn. Festens højdepunkt blev udnævnelsen af Hans Heinrich Jacobsen som nyt æresmedlem i BUI.

18-12-2018
Kulturprogrammet 2019 i maj er nu klar
Rasmus Lyberth, Jesper Steinmetz, Mogens Lykketoft og Mette Holm og Sebastian har sagt ja.

18-12-2018
Sagen om den stjålne urne er henlagt
Politiet har i år henlagt to sager fra Broager. Først blev sagen om den påsatte brand af Stationskroen henlagt. Og nu er også sagen om tyveriet af en urne fra Broager kirkegård henlagt. Til jv.dk fortæller politikommissær Thomas Berg, Syd- og sønderjyllands politi, at det ikke er lykkedes at finde tyven af urnen, selvom politiet er blevet kontaktet af vidner, som har set personer på kirkegården en nat for længere tid siden.

17-12-2018
SuperBrugsen bygger om og nyindretter butikken
Uddeler Michael Næsby fortæller om sit første halvår i Broager og om den kommende ombygning af en butik i fremgang.

17-12-2018
Giv din landsby-nabo et lift fra kør-mæ-bænken
Roy Hansen, Skelde, opfordrer lokalbefolkningen i Dynt, Skelde og Gammelgab om at give landsby-naboen et lift, når man ser én sidde på den nye kør-mæ-bænk.

16-12-2018
Julemanden blev vækket af ca. 200 fremmødte
Se fotoreportagen fra eftermiddagens jul på Torvet i Broager og Jørgens omtale af begivenheden.

16-12-2018
Prøv en kør-mæ-bænk
Landsbylaugene i Sønderborg Kommune opsætter nu 12 kør-mæ-bænke rundt om i kommunen. På Broagerland opsættes der fire kør-mæ-bænke, hvor de første er sat op i Dynt og ved Adventure Efterskolen og ved Rose Cykler i Skelde. Senere kommer der også en kør-mæ-bænk i Gammelgab.

Forrige  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59   Næste

Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk