BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder


25-01-2019
Giv de frivillige skulderklappet - mød op til generalforsamlingen
Rigtig mange har glæde af de tilbud, som BUI tilbyder gennem ikke færre end ti forskellige afdelinger. Nu kan du kvittere for de frivilliges indsats ved at møde op til generalforsamlingen. Sæt kryds i kalenderen.

25-01-2019
90 hold dyster i hallen i weekenden
Så er det igen tid til årets Maliq Cup, som er en årlig af BUI fodbold arrangeret turnering for børn og unge. Stævnet afvikles i Broager Hallen i weekenden. Arrrangøren og en masse frivillige glæder sig til at flere måneders planlægning og praktisk arbejde kulminerer i denne weekend. Her ventes en masse glade børn og unge, der vil hygge sig med kammeraterne og samtidig få sig noget motion.

25-01-2019
Det koster jo ikke en formue
Hvad gør man selv for at undgå indbrud, når man skal ud at rejse. Det fik godt 60 personer god inspiration til på Broagerhus, da Michael Skaarup fra Syd og Sønderjyllands Politi fortalte om tyverisikring af bolig samt tricktyveri - og de fremmødte til Ældre Sagens arrangement fik en gang skipperlabskovs med tilbehør og efterfølgende kaffe/te med småkager.

24-01-2019
Kom gerne med ideer og ønsker til projekter i Broager by
Sønderborg Kommune har igangsat næste ansøgningsrunde for ansøgninger til at virkeliggøre bystrategierne for Broager og Augustenborg. I Broager koordinerer Broager Udviklingsforum ansøgningerne og sender dem samlet til kommunen.

24-01-2019
En dejlig aften med forfatter Karsten Skov
Også til den den fjerde af de”de 5 onsdage” på Broagerhus var der flot fremmøde, og de 85 tilhørere fik i aftes på Broagerhus en god oplevelse og et interessant foredrag af Karsten Skov. Han er forfatter til bøgerne Knacker og Enkeland. Karsten havde jo ikke lang vej til Broagerhus for han bor kun 200 meter fra huset, så han er også en kendt person i Broager.

24-01-2019
Tak for en positiv oplevelse
Fra Ole Hansen, Iller Strandvej 30, har vi modtaget et læserbrev, hvori han roser Broager Frivillige Brandværn og bl.a. skriver: Hvis ikke det havde været for min nærigheds skyld, var jeg blevet fristet til at indbetale en ekstra rate på min B-skat.


20-01-2019
Det nye træværksted er nu taget i brug på Broagerhus
Rasmus på 11 år er yngste deltager onsdag eftermiddag og kan føje titlen trædrejer til sine andre aktiviteter som roer, spejder og kylling-avler i Busholm

19-01-2019
Læserbrev fra Ramsherred om støj fra fjernvarmeværket
På vegne af naboer på Ramsherred 3, 3a, 3b, 5, 7, 9, 11 & Ramsherred 10, 12 & 14 har Lone & Leif Johannsen, Ramsherred 14, Broager, sendt denne kommentar om støjen fra fjernvarmen, hvori de varsler, ”at vi kæmper videre for at kunne vende tilbage til samme fredfyldte dagligdag- både ude og inde- som før byggeriet.”

18-01-2019
Stilleområde 6 - Cathrinesminde til Nejsvej (Hvilsø Sti).
Vandreturen på strækningen Cathrinesminde til Nejsvej (Hvilsø Sti). Ruten er en del af Gendarmstien.Der er gode parkeringsmuligheder begge steder. Ved Cathrinesminde desuden toiletfaciliteter. Ruten er i et kuperet terræn, og der er en meget fin udsigt over Flensborg fjord flere steder


18-01-2019
Glasperler på Broagerhus
Frem til den 13. februar kan du se en ny udstilling på Broagerhus lavet af Lise Rosengaard Paulsen. Måske kender du allerede hendes ting fra forskellige udstillinger. Lise Rosengaard Paulsen har eget værksted i Alnor, hvor hun fremstiller glasperler. Leg med glas og farver bliver til disse perler. Tilmed underviser hun også i fremstilling af glasperler.

12-01-2019
Stilleområde nummer 5 - afmærket sti ved Stensigmose (runde)
Til vandreturen på afmærket sti ved Stensigmose (runde) anbefales det, at man parkerer ved campingpladsen Spar Es. Her er der gode parkeringsmuligheder, En campingplads med et lille udsalg samt en god sand badestrand. Selve ruten starter til venstre for den asfalterede vej, Stensigmose kort inden Opholdsstedet Alrunen. Her er der en mindre sti (nærmest et hjulspor). Ruten er afmærket med gule pile – den første findes inde ved marken.

11-01-2019
Fabeldyr og friske farver på Broager Bibliotek
De besøgende på Broager Bibliotek mødes i denne tid af ny kunst på væggene. Tine Knudsen udstiller malerier med fantasifulde figurer og spraglede mønstre. "Jeg kan godt lide at skrue op for farverne, når jeg maler," siger kunstner Tine Knudsen, der bl.a. har ladet sig inspirere af kirkelige mosaikvinduer og rejser rundt i Sydamerika. Særligt Bolivias farverige, vævede tæpper gjorde indtryk.

11-01-2019
Fire færre indbyggere i sognet
I de første tre kvartaler sidste år har Broager sogn fastholdt indbyggertallet. Kun beskedne fire færre indbyggere er vi blevet, så vi pr. 1. oktober var 4.649 borgere i sognet. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Også medlemstallet i folkekirken er stort set fastholdt, med et fald på 20 til 4.103 medlemmer i Broager sogn pr. 1. oktober. Med andre ord er 546 i sognet ikke medlem af folkekirken. Om vi i Broager også fremover kan fastholde befolkningstallet er måske mere tvivlsom. I hvert fald viser en fremskrivning hos Danmarks Statistik, at indbyggertallet i Sønderborg Kommune falder med 2.300 over de næste ti år, fra 74.700 i 2018 til 72,400 i 2028.

09-01-2019
Støjen fra fjernvarmen er nu mere end halveret
Støjmuren virker, og I går godkendte kommunen, at Broager Fjernvarme går i fuld drift, også om natten

08-01-2019
Kommentarer til nedrivning
Oplysningen på broager.dk om, at Stationskroen bliver revet ned, har affødt en række kommentarer på Facebook om kroens betydning for byen og især bygningens stand de seneste år. Vi har plukket nogle af bemærkningerne: Elin Petersen De negative ting omkring stedet er noget der hører den nyere historie til. Det var et rart sted at komme i sin tid, da Mogens Petersen startede kro og grillbar.

08-01-2019
Søger leder til ca. 60 medarbejdere
Broager Plejecenter forventes 1. marts at tage imod den kommende leder af arbejdspladsen med de ca. 60 medarbejdere. Centerlederen skal sammen med en daglig leder være med til at styrke kerneopgaven for Broager Plejecenter. Det fremgår af kommunens jobopslag ”Visionær og engageret plejecenterleder”.

07-01-2019
Stationen i Broager når at blive næsten 109 år
Kaj Østergaard har været i arkiverne og fortæller om bygningens brug som banegård, rugeri, keramikværksted og fra 1983 Stationskro

07-01-2019
Gode oplevelser til de mindste og deres forældre/bedsteforældre
Efter opfordring og med opbakningen fra Håndbolddagen i lørdags begynder vi i morgen et håndboldhold op for de ca. 1½-5 årige.Træningen er fra kl. 16:00 til 16:45 hver tirsdag.

Forrige  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67   Næste

Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk