BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder


17-10-2018
Gør klar til at rejse støjvæg
Flere hundrede tons beton og masser af stål er kørt til Banestien de seneste uger, hvor støbningen af fundamentet til støjvæggen er i fuld gang og ventes afsluttet i den kommende uge.

17-10-2018
Knap 2.000 biler kører igen på Solskrænten hver dag
Jeg synes, mange kører for stærkt, og jeg ønsker stadig en ny indfaldsvej til Broager Syd, siger Torsten Oxholm i nummer 5. Han er utilfreds med kommunen.

16-10-2018
Broager spiser sammen
DANMARK SPISER SAMMEN 4. NOVEMBER KL. 12.00 BROAGERHUS Der vil være lokaleadgang fra kl. 11.00. Alle er velkomne til arrangementet, der er et led i kampen mod ensomhed. Du får flæskesteg med tilbehør samt kaffe med lidt til. Derefter vil The True Drue Crue underholde med sang og musik, der vil også være fællessang. Tilmelding fra torsdag kl. 10.00 til Mona Rathje tlf. 5135-9550. Sidste frist for tilmelding 29 oktober.

16-10-2018
Mandfolke-dyst på søndag
På søndag den 21. oktober er BUI fodbold i Broager vært for DBU Regionsfinale for Old Boys +32 år 11-mands og Super Veteran +55 år 7-mands. Super Veteranerne spiller kl. 11.00, hvor Nord/Als B og Aabenraa møder hinanden. Old boys bliver spillet kl. 12. Det bliver en kamp mellem Starup UIF og Nord/Als B. - Så vidt jeg ved, er det første gang, at Broager står som vært for en regionsfinale i DBU-regi, fortæller Tore Josupeit.

16-10-2018
Knitwork på Broagerhus
På Wilmas Strikkecafe KIK IND, Broagerhus, kan interesserede nu også blive deltagere i en social KnitAlong Sammensorium, hvor hver del af et strik bliver strikket i et fællesskab på strikkecafeer rundt om i landet én gang om måneden i fire måneder. Hver opskriftsdel frigives på datoen på stikkecafeen, hvor man får opskriftdelen udleveret på disse datoer: Tirsdag d. 23-10-2018. Tirsdag d. 20-11-2018. Tirsdag d. 11-12-2018. Tirsdag d. 22-01-2019.

15-10-2018
Solskrænten spærret til fredag
​Trafikken på Solskrænten i Broager blev spærret mandag morgen og frem til og med torsdag, mens der bliver lavet kloakarbejde ud for Solskrænten nr. 5. Asfalt er gravet op, og entreprenøren udfører kloakseparering til Vesterbakke 2, der ligger bagved Solskrænten 5. - Vi har en boremaskine med en spids på og spuler os frem. Vandet vi bruger, er blandet med lerpulver, så den tunnel vi laver, ikke falder sammen. Vi skal bore ca. 45 meter, og så tilslutter vi den nye ledning kloakken i vejen på Solskrænten.

15-10-2018
8.000 liter vand på to minutter
Broager-besøget på Flyvestation Skrydstrup bød på mindst tre gode oplevelser. Nærkontakt med F16 jagerflyet, besigtigelse af redningshelikopteren og demonstration af en mægtig brandbils kunnen. Walther Jakobsen beretter.

13-10-2018
Møde med Aase Nyegaard
Formanden for Teknik og miljøudvalget i kommunen, Aase Nyegaard, havde i går inviteret Broager Udviklingsforum og Broagerhus til møde for at få belyst, hvorfor det er gratis at holde møder på Knøs Gård i Hørup og i Multikulturhuset i Sønderborg men koster et gebyr at holde møder på Broagerhus. - Jeg forstår ganske enkelt ikke denne forskelsbehandling, siger Aase Nyegaard, som nu vil drøfte sagen med sin direktør i forvaltningen

13-10-2018
God råd om det ene af to liv
I dag har vi ikke bare ét, men to liv. Det er dog kun det ene, der slutter af sig selv, men hvad med det andet? Hvad sker der med din NemID og f.eks. din Facebook konto? Hvad er ”Din digitale arv”? Hvorfor er det vigtigt? Hvad kan du selv gøre? Relevante emner, som Ældresagen i Broager har givet svar på.

12-10-2018
Børnene testede kondien før de nu er på efterårsferie
Broager Skoles over 600 elever indledte dagen med fælles opvarmning på sportspladsen, før årets motionsdag blev gennemført i godt humør.

11-10-2018
”Hvo bløv de enle aw?"
Winnie Møller er dagens anden foredragsholder i serien ”Hvo bløv de enle aw?" den 27. Oktober om eftermiddagen på Broagerhus.. Hun er opvokset i Broager som datter af glarmester Peter Møller, Broager. Winnie vil fortælle om sit liv efter Broager, hvor hun nu i Vojens har eget galleri og selv maler som autudidakt kunstner med heste som det foretrukne motiv. Og det er der en god grund til.

11-10-2018
Broager markerer 100-året
Broager markerer 100-året for afslutningen på 1. verdenskrig med et stort arrangement den 11. november, som Broager lokalhistorisk Forening, kirken og Det nationale Udvalg er gået sammen om at tilrettelægge. Der bliver lavet en udstilling på Broagerhus med forskellige effekter, bl.a. den sidste DSK-fane, som i midt-firserne blev indleveret til Museet på Sønderborg Slot.

10-10-2018
Lokalpuljen giver julelys i øjnene
Så er de indkomne ansøgninger til Broager Sparekasses Lokalpulje blevet læst igennem, og kvartalets midler blevet fordelt.To lokale foreninger er tilgodeset denne gang. Foreningen Broager Erhverv får et tilskud til at etablere julelys i Broager midtby, og Broagerlands Rideklub har modtaget penge til at indkøbe cavaletti-blokke i plast til deres alleryngste ryttere, - blokkene bruges til at lave ridestier og ride hen over.

09-10-2018
I skal da udfordre forvaltningen
Teknik og miljøudvalget har i dag på mødet besluttet at følge indstillingen fra forvaltningen og giver tilskud til julebelysning i Broager, kreativt værksted på Broagerhus, parkunderholdning i Broager, og en fast scene på idrætsanlægget til BUI Rock og andre og en historisk byvandrings-rute i Broager by.

09-10-2018
De er inviteret til en snak med Dronningen
30 sønderjyder er inviteret til en snak med Dronning Margrethe den 11.11.2018, når 100 året for freden bliver markeret i Århus. Heraf er to fra Broager, nemlig Christian Kronika og Helga Ihle Simonsen. - Vi blev ringet op i eftermiddag og fik invitationen via Danmarkssamfundet. Samtidig fik vi at vide, at Dronningen har bedt om, at de 30 sønderjyder, der skal med, vil hun gerne tale med.

09-10-2018
Petersen Tegl brænder bøger til nyt bibliotek
Svenske Ulla Viotti føler sig så tæt knyttet til teglværket og Broagerland, at hun fejrer sin 85 års fødselsdag hos Chr. A. Petersen.

09-10-2018
”Hvo bløv de enle aw?"
Borgeren og bibliotekaren Rita Jakobsen, f. Hansen i Vemmingbund, fortæller om sit liv lørdag eftermiddag den 27. oktober på Broagerhus, når Lokalhistorisk Arkiv inviterer til et foredrag i serien ”Hvo bløv de enle aw?” Og vi kan afsløre, at det bliver et indlæg med fortællinger fra Sydslesvig. Det stod ikke ligefrem skrevet i (kartoteks)kortene, at Rita Hansen skulle blive bibliotekar...

08-10-2018
Forums formand: Jeg afventer!
Formanden for Udvikllingsforum i Broager, Dennis Kinastowski, afventer politikernes beslutning om tilskud til at virkeliggøre bystrategien i Broager. - Jeg kan se af forslaget, at vi ikke får penge til at kunne afvikle møder, og det er til jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Men jeg har snakket med formanden for udvalget og fortalt Aase Nygaard om sagen. Så må vi se, hvad det fører til.

07-10-2018
Festen giver over 100.000 kr. til hallen
Hvad dette års overskud fra Oktoberfesten skal bruges til, er Ikke helt øremærket. Men måske der skal investeres lidt i motionscentret, siger Michael Jørgensen. Formanden for hallens bestyrelse, Aksel Nielsen, forventer at kunne fortælle mere efter et kommende bestyrelsesmøde. 50 frivillige var med til at sikre en rigtig god oplevelse i aftes. Det samme var de syv sikkerhedsfolk fra et professionelt vagtteam, som også opererer i Sønderborgs natteliv. – Det har altid en god præventiv virkning, så alle får en god fest, bemærker Michael Jørgensen og understreger, at der hvert år gøres en indsats for, at der sker lidt nyt, så deltagerne ikke oplever præcist det samme hvert år.

07-10-2018
Cool Uden Røg på Broager skole
Broager Skoles ældste elever er med, når der på torsdag den 11. oktober er fernisering på en udstilling om at være Cool Uden Røg i Det Sønderjyske Køkken i Sønderborg. Eleverne har i undervisningen fokus på, om det overhovedet er cool at ryge, og der sættes fokus på det, der gør mennesker eller livet cool. For når unge kender konsekvenserne ved rygning, er der ikke rigtig nogen logisk forklaring på, at de begynder med at ryge

Forrige  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67   Næste

Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk