BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder


05-05-2019
Nejs Bjerg har oprettet et team af førstehjælpere
Vi vil skabe bedst mulig tryghed og assisterer gerne andre grundejerforeninger i byen med at gøre tilsvarende, siger formand Anne Sylvest Jensen

05-05-2019
6 - Kunst på Broagerland: Heine Gas og kunstværket i facaden
I 2008 blev kunstværket afsløret, samtidig med at ”Ole Smøl” fik tildelt kommunens pris for god byggeskik med renoveringen.

04-05-2019
Om to måneder er der ringridning i Broager
I næste uge åbnes for tilmelding til Danmarks største cykelringrider-optog den 5. juli i Broager, og det går fstærkt med salget af billetter til middagen og underholdningen i teltet lørdag den 6. juli. Ringriderforeningen står bedre rustet end nogensinde.

04-05-2019
Tredobler produktionen af verdens dyreste mursten
Chr. A. Petersen, indehaver af Petersen Tegl på Nybølnorvej er i gang med at investere 75 mio. kr. i at udvide produktionen til det tredobbelte for at imødekomme efterspørgslen på verdens dyreste mursten. Chr. A. Petersen er kendt for sin jernvilje og siger bl.a. på efk.dk: ”Vi sætter prisen op, hvis der er nogen, der producerer en sten, der koster lige så meget som vores”. Se filmen og læs hele historien.

04-05-2019
De går i folkeskolen men går til eksamen i gymnasie-stof
Broager Skole er kendt for, at afgangseleverne i 9. klasserne klarer sig godt. På mandag begynder nogle ikke helt almindelige eksamens-uger

04-05-2019
Musik- og sangaften på mandag den 6. maj
Mød Brian O'Driscoll og Jesper Gloor på guitar, sang og tværfløjte + muligvis gæster. De står i spidsen for hygge og fællessang, skøn musik og god stemning på Broagerhus fra kl.19.30 på mandag den 6. maj. Temaet mandag aften er: Populære fællessange på dansk og engelsk Tilmelding til Brian O'Driscoll på email: brian_odriscoll@hotmail.com eller sms til 2533 9497 med oplysning om navn. Entre betales ved indgangen kontant eller på Mobilepay. Pris kr. 50,- inkl. 1 øl eller vand.

01-05-2019
Hvor er mændene ??
Denne gruppe på 34 sangere betaler hver især 975 kr. om året for at få lov til at være med i Broager Egnskor. De betaler med glæde. Og har gjort det år efter år, siden koret økonomisk er kommet med under LOF. Det betyder nemlig også, at de kan aflønne korets dirigent, som de seneste år har været Bettina Hellemann Munk.

01-05-2019
Tag børnene med til klatreskovens dag på søndag
Tag gerne en madpakke og praktisk tøj med til en hyggelig dag i den flotte Skeldekobbel skov, hvor alle aktiviteter er ganske gratis fra kl. 11

01-05-2019
Efterlyser hjælpere til børnefodbold-stævne
BUI fodbold holder Maliq Sommer Cup lørdag den 25. maj fra klokken 0900 - 1800. Det drejer sig om et stævne for børn og unge fra U6 til U13 for både pige-, drenge- og mixhold. Til dette stævne mangler BUI nogle frivillige hænder, der gerne vil afsætte noget tid til at få dette til at køre. Det kan dreje sig om hele dagen eller måske "bare" et par timer der kan passes ind

01-05-2019
110 til spis-sammen-dag i Broager
Ingen stole var ledige, der var fuldt hus (110 personer) til Danmark spiser sammen. Der blev serveret dansk bøf m. sovs/kartofler, salat, agurkesalat og til efterret budding med jordbærsauce. Ældre sagen Broager havde fået ”Gido” (dyrlæge fra Broager) til at fortælle om livet som dyrlæge, især den tid han var i Kenya i Afrika

30-04-2019
Broager taber terræn
Bolius har i går offentliggjort en statistik over, hvordan det går med til- og fraflytning, fødsler og dødsfald og ser i et tilbageblik på indbyggertallet i de tre byer, der er på Broagerland. Se tallene og forklaringen på, hvad en by er.

30-04-2019
Børnehaven i Broager uden støj
Børnehaven uden støj – fristes man til at skrive om livet i den nye børnehave på Vesterbakke i Broager. Ikke fordi børn ikke støjer. Men deres råben trænger slet ikke igennem i forhold til, hvordan det var i den tidligere børnehave på Vestergade. Så svaret fra forældre og medarbejdere er enslydende: ”Støjniveauet” på et spørgsmål om, hvad de mest har lagt mærke til som forskel på oplevelsen i den gamle og den nye børnehave.

30-04-2019
Festligt farvel til børnehaven i Broager
Af 14 børn i den tyske børnehave i Broager begynder de 13 nu skolegangen i Fördeshule i Gråsten. De oplevede to dage i det nye byggeri på Vesterbakke

30-04-2019
Børnehave med egen galge til ringridningen
Broager er kendt for at byde publikum på landets største cykelringridning, og med gaven fra forældrene til 14 børn, der i dag har forladt børnehaven på Vesterbakke, vil netop børnene i den tyske børnehave måske blive oplagte kandidater til at vinde ved galgerne på ringriderpladsen, når den tid kommer. Afskedsgaven var nemlig en meget flot og solid ringridergalge.

29-04-2019
Mindst 500 vil opleve Hit med 80’erne fredag i Broager Hallen
Mindst 500 har sikret sig en billet til årets nok største musik-aften på Broagerland, der byder på et genhør med ørehængerne fra dengang, og har du ikke nået det endnu, har du chancen for at bestemme dig i sidste øjeblik på fredag den 3. maj. Når dørene åbner kl. 19 i Broager Hallen til en fest med Hit med 80’erne, sælger Broager Kultur billetter for 225 kr.

28-04-2019
weekendens BUI-fodbold
Serie 3 holdet spillede hjemme mod Sønderborg Fremad. Her gik det lystigt til i begge ender og kampen ender 7-4 til BUI. Anderledes gik det for serie 5 holdet, som tabte ude til Gråsten med 3-0.

28-04-2019
5 - Kunst på Broagerland: Hyrden og fåret
I serien om kunst på Broagerland bidrager Kaj Østergaard i dag med historien om Erik Heides kunstværket ved apoteket og biblioteket.

27-04-2019
Mårhunde på Broagerland
Meget tyder på, at vi har de uønskede mårhunde på Broagerland. En beboer med viden om deres udseende har iagttaget dem fra boligen. Og før påske observerede én af Broager Fjernvarmes ansatte nogle grave imellem solfangerne. Han lukkede hullerne helt og stampede dem til, men dagen efter var de atter åbne. De ansvarlige for at udrydde mårhunde er kontaktet. Vi bringer uddybende viden om det uønskede dyr.

27-04-2019
Fjernvarme og naboer søger at løse konflikt
Debatten var skarp, følelsesladet og til tider uforsonlig, da generalforsamlingen i Broager Fjernvarme drøftede støj i forbindelse med projekt grundvands-varmepumpe. Både fjernvarme og naboer havde gerne set en roligere afvikling. Og aftenen endte i et kompromis.

26-04-2019
15.000 ringridere over disken
Fredag blev der solgt Ringridere på kulgrill udenfor SuperBrugsen. Det var et tilløbsstykke og en stor succes, selvom det i ordets bogstaveligste forstand var ved at drukne fra starten. En voldsom regn og et haglvejr gjorde, at der skulle udtænkes en ny plan, da den planlagte placering ikke var hensigtsmæssig.

Forrige  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59   Næste

Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk