info- og debatmødet 26. sept. 2019

Reportage fra informations- og debatmødet om Broagerland 3.0

Sted: Frk. Jensen, Skelde

Tid: D. 26/9 2019

Arbejdsgruppens forslag om, at Broagerland bør udvikles med ’Nye, naturnære, levende bo- og arbejdsmiljøer’ skulle stå sin prøve. Og det gjorde det! Frk. Jensen var fyldt til bristepunktet med en livlig og konstruktiv debat under hele mødet, der varede fra kl. 16-21. Undervejs fik vi inspiration udefra, god mad og havde lejlighed til at snakke med en række af Broagerlands små erhvervsdrivende. Der blev også etableret fire interessegrupper, som inden for kort tid skal være med til at finde svar på nogle af de første store spørgsmål, som arbejdsgruppens vision har rejst. Nedenfor er der et referat af selve mødet, hvor journalist Kristian Pallesen var ordstyrer.     

Referat

Referenter: Connie Skovbjerg og Hanne Tanvig  

Kl. 16.00 – 16.15: Velkomst og baggrunden for projektet

Ingebeth Clausen bød velkommen og fortalte om baggrunden for Broagerland 3.0. Hun sagde bl.a.:

Hvis Broagerland ikke skal være et sove-land men et udviklingsland, skal vi borgere selv i gang. Vi har brug for udvikling, og vi taler ikke om petanque-baner o.l. Flere søger væk fra byerne for at bo i mindre samfund, og der er mange muligheder for nye arbejdspladser, fordi der tit bare kræves en internetforbindelse. Derfor har en arbejdsgruppe i en periode arbejdet med spørgsmålet om, hvad der kunne være godt at tage fat på. Den er kommet frem til visionen: Nye, naturnære bo- og arbejdsmiljøer, som er aftenens emne.  

Ingebeth præsenterede arbejdsgruppen:

Roy Hansen, Mogens Nissen, Helle Johannsen, Herluf Christensen, Torben Christensen og Ingebeth Clausen (daglig projektleder). Hanne Tanvig, KU, er faglig projektleder og Connie Skovbjerg, udlånt af Sønderborg Kommune, assisterer Ingebeth.

Roy Hansen præsenterede herefter udstillere, der alle er erhvervsdrivende på Broagerland. Der er nemlig et behov for at kende mere til hinanden. Senere i programmet var der lejlighed til at få en snak med dem:      

Kl. 16.15 – 16.45: Præsentation af projektet og visionen for Broagerland 3.0

Hanne Tanvig fremlagde ideen med en frilandsby, hvor Broagerland har fået mulighed for at lave et pilotprojekt. Frilandsbyen skal bygge på en vision, hvor arbejdsgruppen er kommet frem til: Nye levende, naturnære bo- og arbejdsmiljøer:  

• Vi hører nærmest kun om urbanisering, men mange ressourcestærke mennesker vil gerne bo på landet for at opnå en anden livsstil end den, som byen kan tilbyde. Mange af dem er i stand til at skabe nye erhverv der, hvor de gerne vil bo og er i øvrigt en attraktiv arbejdskraft. Også på Broagerland skal man stille spørgsmålet: hvad skal folk leve af fremover, derfor handler visionen ikke alene om at bo men også om nye erhverv.
• Landsbyerne skal selv skabe og bane vejen for ny udvikling. Det offentlige eller erhvervslivet gør det ikke, og det er ikke nærværende i politik og centrale kredse, at udvikling kan foregå i landsbyerne. Når det lykkes at skabe noget nyt, stort, vil man som landsby helt sikkert komme på kant med lovgivningen og almindelig forvaltning, som er indrettet til noget andet. Derfor kommer frilandsby-statussen ind. I projektet skal vi finde ud af, hvilken lovgivning der trykker, og hvad der kan eller skal gøres for at fjerne de barrierer. Vi starter dog ikke ud med lovgivningen men med en ren tavle og stiller os spørgsmålet: ”hvis vi havde frie muligheder, hvad vil vi så skabe af ny udvikling og med os selv som primus motor?” Når vi ved det, og tager hul på realiseringen, finder vi ud af, hvad der stiller sig i vejen og hvad der kan gøres. Måske handler det f.eks. om at få dispensation.
• ’Nye levende, naturnære bo- og arbejdsmiljøer’ handler om at finde steder og skabe miljøer med en masse funktioner (f.eks. forskellige typer lejeboliger, faciliteter til mikroerhverv, møde- og samlingssteder, B&B, forhandling af lokale fødevarer og servicefunktioner overtaget fra kommunen til fordel for både for dem der bor og arbejder der og for det omgivende lokalsamfund). Det er sådanne miljøer, som tiltrækker mange udefra og kan styrke det lokale fællesskab.
• Vi forestiller os flere miljøer rundt om, som kan være meget forskellige afhængig af hvor og f.eks. hvilke bygninger, det kan dreje sig om. Bare to eksempler: ’Fra Gammelgård til Nyliv’ – en nedlagt landbrugsejendom med mange nye og lokale folk, funktioner og aktiviteter, og ’Fra falmende bygninger til Vitalis i Broager By’ …- tre ældre huse ’kobles sammen’ og danner rammen for et nyt miljø også med forskellige folk, funktioner og aktiviteter.
• Meningen er, at det er Broagerlands befolkning som i fællesskab skal eje og drive de nye miljøer (andelstanken). Bofællesskaber og arbejdsfællesskaber (f.eks. kaldt Cowork zoner) vokser frem mange steder i disse år, men typisk hver for sig. Her er de tænkt sammen og ’under tag’ med andre funktioner. Det nye er også, at det er Broagerlands befolkning, som får sammen om initiativet og skal udvikle og drive det. Måske skal der etableres et Udviklingsselskab for Broagerland 3.0 (fællesøkonomisk), og måske skal de enkelte miljøer forpagtes til beboerne efter nærmere aftaler.
• Vi vil højst sandsynligt komme på kant med f.eks. styrelsesloven, udbudsloven, natur- og miljølovgivning, planloven, landbrugsloven .. (og måske kommunal politik, holdninger og vaner)
• Hovedarbejdsplanen for projektet er: resten af 2019 gør vi visionen mere konkret og trækker flere folk ind i arbejdet. Vi vil bl.a. indkredse steder for det eller de første miljøer. Efter årsskiftet vil der blive afholdt et fællesmøde igen, hvor vi bl.a. skal drøfte muligt sted og indhold i det første miljø. I løbet af 2020 og 2021 skal det hele undersøges nærmere (organisering, finansiering, det første enkelte miljø, barriererne og en afvæbning af dem). Måske skal ’Udviklingsselskabet for Broagerland 3.0’ stiftes og starte i 2020? Pilotprojektet er altså forberedelser, mens man i 2022 kan klippe snoren for det første ’Nye, levende, naturnære fælles bo- og arbejdsmiljø’.
•  

 Spørgsmål og kommentarer fra salen:

• Dette er et fritænker møde, inden regler og paragraffer tages i ed. Alle må tænke frit indenfor ’nye natur… bo- og arbejdsmiljøer’.
• Kan man læse, hvad ’frilandsbyer’ er? Er der flere penge end 500.000 kr. Svar: Der er ingen regler, og ingen har erfaringer med frilandsbyer i Danmark. Derfor er det et pilotprojekt. Der er selvfølgelig behov for mange flere penge end de 500.000 fra Landdistriktspuljen til realisering af selve miljøerne. Også derfor bliver det nødvendigt med en ny, lokal organisering til formålet. Det er ikke kommunen, en boligforeningen eller en privat aktør, der kan eller bør stå for det. Det skal kunne være alle borgernes selskab.
• Er der nogen rammer for pilotprojektet, tidsramme eller mileramme? Svar: I  projektbeskrivelsen til Landdistriktspuljen står, hvad vi skal opnå i løbet af pilotprojektets samlede 2 år.  På det tidspunkt skulle det egentlige frilandsby-projekt kunne blive til noget og leve selv.
• Det er lidt at sammenligne med en frikommune, når en lovgivning er i vejen, og man ønsker at afprøve nye måder. F.eks. at kunne invitere ensomme folk ind i stuen og byde på mad og tage penge for dét. Svar: I frilandsbyprojektets pilotfase skal vi have afdækket eksempler på lovgivning, der forhindrer de ønskede miljøer og søge måder at løse det på. Men det handler ikke om at ophæve hele vores samfunds lovgivning. Ved frikommune-initiativer ved man på forhånd, hvilken lovgivning der udgør et problem, som man ønsker at afprøve nye løsninger på og derfor dispenserer fra lovgivningen i en periode.  
• Hvordan definerer vi ordet miljø: et hus, to huse, flere? Svar: Der findes intet klart svar, fordi det vil være forskelligt fra sted til sted og afhængigt af de faktiske muligheder og interesser. Tre hus i Skelde, en nedlagt landbrugsejendom, en stor villa, en tom skole…. eller noget på helt bar mark? Vi forestiller os heller ikke, at det vil blive spredt ud over hele Broagerland, men at miljøerne skal bygges op på enkelte, velegnede steder.
• Vi skal værne om naturen, så det ikke forsvinder i småbygninger. Svar: Det har du helt ret i.
• Jeg vil foreslå arbejdsgruppen at finde et bedre navn end Broagerland 3.0, nemlig Broue laan – som vil vække opsigt og skabe interesse. 
• Falder øksen ved den afsluttende konference, og hvem skal deltage i den? Svar: Efter årsskiftet samles vi igen for at finde ud af, hvad det første miljø kan være, og det er meningen, at jeres indflydelse hele tiden skal være mulig. Konferencen vil handle om, hvad vi har fået ud af de 500.000 og lært af pilotprojektet overordnet set – ”er en frilandsbystatus en vej at gå og hvordan, og hvad forhindrer den lovgivningsmæssigt o.l. i jeres eksempel” - og altså ikke så meget i detaljen om konkrete bo- og arbejdsmiljøer på Broagerland. Forhåbentlig kører Broagerland 3.0 videre for fuld damp uafhængigt af den konference. I øvrigt stilles der krav om videnspredning, når man har fået midler til et pilotprojekt. 
• Hvordan vil vi sikre, at alle borgerne hører om de projekter, der er sat i gang? Måske er ikke alle indforstået med de tiltag, der bliver taget, og der er risiko for, at det bliver en kæphest for en lille gruppe. Svar: Overskriften er naturnære bo-og arbejdsfællesskaber, hvilket i sig selv lægger op til, at mange er med. Svar: Der er altid en risiko for, at ikke alle er helt med, når man sætter noget i gang: det gælder også hvis virksomheder sætter noget i gang. Vi vil informere så meget som muligt hele tiden og holde møder, og vi skal snakke med naboerne. Svar: Vi vil bl.a. blive ved med at holde disse møder. Ny kommentar: Ikke alle har mulighed for at komme til disse møder. Svar: Der bliver mulighed for hele tiden at læse noget om det på Broager.dk eller spørg kontaktpersonen (Ingebeth Clausen). Ny kommentar: I skal gøre meget ud af almindelig oplysning. Svar: Vi har gjort meget og brugt flere medier. Ny kommentar: I skal have roser for annonceringen.
• Jeg er nysgerrig efter, hvordan selve projektidéen er opstået. Svar: Igennem nogle år har folk herfra været til Folkemødet på Bornholm, hvor vi har talt om, at nu skal vi gøre noget for mere udvikling. Vi har også lavet en fælles udviklingsplan med Sydals, hvor sjove ting kom på bordet. Svar: På Folkemødet forrige år hørte vi igen på en kedelig debat om problemer og gøremål i landsbyerne, hvor der blev sagt det samme som altid. Så kom et forslag op: Om ikke vi skulle prøve få nogle nye boller på suppen ved at lave en frilandsbyordning, hvor landsbyer prøver kræfter med noget nyt. Der er mange, som gerne vil noget mere, men løber panden imod muren. Vi har brug for nye eksempler, og politikerne skulle give mulighed for det. Det forslag er ikke i hus endnu på landsplan, men det er forløberen for ideen om at lave vores pilotprojekt.
• Hvornår opløses styregruppen? (Arbejdsgruppen, ref.?) Efter nedlæggelsen, hvad sker der så? Skal der være et andet koordinerende led? Hvem viderefører? Svar: Vi tager hul på mange spørgsmål, der er for tidligt at svare klart på. Tanken er, at arbejdsgruppen fortsætter, og at der kommer flere og flere nye mennesker med i forberedelserne. Når vi begynder (i 2020?) at skulle træffe store og forpligtende beslutninger, f.eks. af økonomisk betydning, bør der være etableret en ny organisation (Udviklingsselskabet eller noget tilsvarende). Da er det muligt, at arbejdsgruppen skal opløses. Der skal også etableres særlige projektgrupper om de enkelte bo- og arbejdsmiljøer, og der vil løbende være behov for uformelle grupper afhængigt af behov og af interesse og engagement.

Kl. 16.45 – 17.30: Landsbyen Egebjerg

Morten Hylleberg, en af drivkræfterne i Egebjerg, var inviteret. Morten er uddannet bondemand, og er nu politibetjent på deltid, fordi han synes det er sjovere at være aktiv i Egebjergs udvikling. Han fortalte kort om landsbyen Egebjerg, der ligger på Egebjerg-halvøen i Odsherred syd for Nykøbing S. Der er han første generations indvandrer, ”og det var ikke bare sådan at blive en integreret del”. Han og familie flyttede til i 2016 i bofællesskabet ’Fri og Fro’, som er en lille selvbyggerlandsby og var katalysator for ny bosætning på Egebjerg.

”I Egebjerg havde vi en brændende platform, for landsbyen var i tilbagegang og skolen havde været lukningstruet flere gange, og Brugsen var lukket i en periode. ”

”Men det er ikke klogt at vente på en brændende platform, for kræfterne til brandslukning tager mange kræfter i sig selv. Vent ikke på en brændende platform, kom i gang inden. ”

”Jeg synes, at jeres vision er spændende og interessant. Nu kan I høre, hvordan det er gået hos os og hvad I måske kan bruge. For mig at se har der været en snorlige sammenhæng mellem indflydelse og ansvar. Hvis I ønsker indflydelse på lokalområdet, kræver det at I påtager jer ansvar for det, være sig erhvervsdrivende, naboerne, arbejdsgruppedeltagerne og alle, for vi kan og skal alle bidrage med noget. Det giver en stærk fællesskabsfølelse, er et kæmpestort arbejde, man bliver træt – men det er det hele værd. Vi skal ikke ødelægge noget, men bevare den fantastiske livsform ved at bo på landet, vi skal sikre den livsform. Mange ting har vist, at det mentale helbred trives langt bedre på landet end i byen. ”

”Hvis vi skal forholde os til historikken, er der 400 borgere i Egebjerg, og i Gl. Egebjerg sogn er der 1600 indbyggere. På det tidspunkt, hvor vi ville gøre noget, havde byrådet inviteret sig selv rundt til de 13 lokalsamfund i kommunen. De ville komme og lytte til, hvad vi kunne tænke os.  Vi blev enige om, at nu ville vi træde i karakter, og vi lavede en plan for ’vores værdier og hvad vi vil’. 150 personer mødte op, og jeg præsenterede planen – det blev historisk. Kommunen blev en medspiller. ” 

”Vi stiftede Egebjerg Landsbylaug, hvor alle er medlemmer. Man kan skrive sig op som tovholder med et emne og folk kan melde sig til. Der pågældende grupper har stor frihed.   Synlighed og kommunikation er vigtig. Vi lavede en hjemmeside og et blad – Egebladet - som sendes rundt, også til byrådet. Bladet og hjemmesiden fortæller hele tiden, hvad vi vil, og er med til at skabe den gode stemning og følelse af, at vi løfter i flok. ”

”Vores strategi bag det hele er to-delt: a. vi skal bevare og udvikle det bedste i Egebjerg (sikre ny bosætning og de mange faciliteter tæt på) og b. undgå at være en soveby og i stedet være med til at skabe nye erhverv og udvikling.”

” Til Fri og Fro rykkede 50 personer ind. Sidenhen har vi fået masser af børn og bidrager voldsomt til skolen. Nu er vi i gang med nummer to økosamfund. Her har det været vigtigt at tage kommunen med fra starten, som også kunne se et behov for flere skolebørn. Vi gik til planchefen og snakkede om, hvor der kunne ligge et nyt økosamfund.”  

”Men det er ikke kommunen eller bevillinger udefra, der er den vigtigste ressource: det er menneskene og viljen til udvikling. Frivillighed = fri + villig. Hvad motiverer til at være fri? Og at være villig? Det er at lave noget meningsfuldt i samarbejde med andre. Så har man indflydelse og ejerskab til dét, man laver. Dét gør man, når man selv har været en del af det. Man skal bruge kompetencerne, fejre succeserne, arbejde i fællesskab, der skal være opgaver til alle, og det skal være sjovt.”

”Det andet ben, arbejdspladser og større visioner: vi stiftede Egebjerg Landsbyvirksomhed (ELV), som er a.m.b.a., i 2014. Det skulle være en iværksætterkuvøse for en andelsbaseret virksomhed, hvor en andel kostede kr. 1000 kr. Her kunne man udvikle idéer til nye erhverv sammen med andre.  Vi er ikke mange, og der har været forskellige projekter, som er lukket igen, fordi de ikke kunne løbe rundt. ELV eksisterer fortsat og driver Odsherred Iværksætterhus.”

”Odsherred Iværksætterhus opstod, fordi byens flotte bygning – en gammel skole – stod tom. Hvorfor ikke indrette den til iværksætteri og mødested? Vi havde ikke råd til at købe bygningen og gøre det til vores eget hus, men fik det skrevet ind som en del af kommunens iværksætterstrategi. Så nu er det kommunens hus, og os der driver det.”

”Vi har lavet Egebjerg Nærvarme, som er et lokalt varmeværk baseret på lokal energi og er konverteret fra olie til flis. Det er et stort projekt, som vi i øvrigt ikke kunne have lavet uden stor hjælp fra en forsker.”

”Vi ville gerne købe et hus til fælleseje med mulighed for mange funktioner. Vi fik fat i en gammel købmandsgård, som er sat i stand og nu indrettet til kunstnere, som bor og arbejder der for en periode. ’Egebjerghalvøens Udviklingsfond’ ejer det, og midlerne bl.a. fra udlejningen skal generere nye aktiviteter.”

”’Fri og Fro’ fællesskabet er det største af den slags, men det næststørste bliver det nye ’Egeskoven’, så landsbyen vil vokse yderligere.”

”Jeg håber, at ’Egebjerghalvøens Udviklingsfond’ kan genere ny økonomi, så der kan købes nye. Hvis Egebjerg kan blive en frilandsby… så vil vi gerne være med!”. 

”Jeg kan godt lide Pippis motto: dét der, har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikkert god til.”

”Processen har været, at der har været masser at små projekter – store og små selvstændige projekter har været sat i gang i det omfang, der var kræfter (med udspring i landsbylauget, mange projektgrupper af hoc, Egebjerg Landsbyvirksomhed med flere mikroerhverv, Odsherred Iværksætterhus, Egebjerghalvøens Udviklingsfond (ref.). Det har skabt stolthed og nye kræfter i landsbyen, skolen lever, brugsuddeleren har stivet selvtilliden af omsætningen er steget. Summen af projekterne, bladet m.m. har givet ny energi og mere tilflytning.

”Men det var ikke gået uden dialog og samarbejde mellem tilflyttere og ’de lokale’.  Mange folk har også stået på sidelinjen og tvivlet, og det skal de have lov til. Dem ’på banen’ skal bare tage sig sammen og brug skepsissen til noget konstruktivt.”

”Jeg har et motto: Vi skal ikke bruge for mange kræfter på at OVERBEVISE, hvis de ikke synes, det er en god ide fra starten, men gøre det omvendt. Gå i gang og fokuser på de sidste stavelser, at folk så skal SE og BEVISE (eksemplets kraft (ref.). Skepsis kan vendes, så folk overbeviser sig selv om, at det giver mening at deltage.”

Kommentarer og spørgsmål fra salen

Jeg synes, at det kommer helt naturligt, at man søger en afklaring af lovgivningen under projektets idéfase. Hvad siger lovgivningen, hvilke stolper løber vi ind i, kan vi flytte stolperne, og at vi derfor skal medinddrage kommunen fra starten. Kommentar: Oveni har vi et frilandsprojekt med nogle rammer. Svar: Min oplevelse er, at der er to tilgange i kommunen, enten at de siger nej for en sikkerheds skyld, eller at det bliver svært men lad os prøve. Hos os var der en fælles interesse i at få en dispensation til en økolandsby. Andet svar: Vi kan først gå til bl.a. kommunen, når vi ved, hvad vi vil. Kommunens opbakning til det er under alle omstændigheder vigtig, når vi skal forhandle i eksterne kredse. Det er   ikke kun kommunen, vi skal snakke/diskutere med, for meget vil handle om noget, som kommunen ikke har noget at gøre med. Andet svar: Der skal trækkes på de centrale netværk. 

Kl. 17.30 – 17.45: Fra vision til handling, dannelse af interessegrupper

Hanne Tanvig præsenterede punktet. Vi skal nu videre og begynde på konkretisering af visionen, og det rejser straks en række opgaver, som vi har brug for hjælp til. Hver gang, der kommer sådanne spørgsmål eller opgaver, vil vi sandsynligvis danne en gruppe, der kan hjælpe.

De første fire oplagte opgaver er:

1. Spændende bygninger o.l. for nye bo- og arbejdsfællesskaber
2. Lokal interesse for at flytte ind i nye bo- og arbejdsfællesskaber
3. Fælles funktioner i kommende bo- og arbejdsfællesskaber (som skal deles med det omgivende lokalsamfund)
4. Tiltrækning af folk udefra til nye bo- og arbejdsfællesskaber

Om hver opgave vil vi gerne har etableret en interessegruppe, som skal starte på besvarelsen ved mødet og arbejde videre hurtigt derefter. Næste møde i grupperne er på Broagerhus d. 24. oktober kl. 17-21 og grupperne skal præsentere og drøfte resultaterne sammen med arbejdsgruppen d. 11. november. Der bliver en tovholder for hver interessegruppe, I må selv vælge jer til, og opgaven vil blive gennemgået sammen med tovholderen, når I samles. 

Kl. 17.45 – 18.00: Debat

Jo mere fokuseret og afklaret man er, jo lettere er det at få et ja. Svar: For at søge dispensationer skal der være styr på detaljerne for, hvad man vil, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Svar/Morten: Da jeg gik til planchefen om en ny økolandsby, kendte han jo ’Fri og Fro’ i forvejen.

Hvis man har nogle projekter, kan sagen sendes i en stjernehøring i kommunen, hvor alle afdelinger ser på projektet og kommer med input. Hvad har det af krav? Hvilke dispensationer kræves? Skal vi udfordre lovgivningen? Søger man tirsdag inden kl. 12 er der svar torsdag eftermiddag.

Kl. 18.00 – 19.15: Så blev det tid til middagen med lokale produkter ledsaget af et godt glas lokalt øl eller vin

Kl. 19.15 – 20.15: Opstart af arbejdet i interessegrupperne

Kl. 20.15 – 21.00: Kaffe, referat fra interessegrupperne og de næste skridt

Arbejdet var godt i gang i grupperne, hvor langt over halvdelen af de tilstedeværende havde valgt at bidrage med gode input. De næste skridt fremgår ovenfor.    

Inden aftenen sluttede helt, fortalte Mikkel S. Hartmann, som er nytilflyttet sammen med sin familie, om baggrunden for det og at starte et nyt firma.

Ingebeth Clausen sluttede af med at takke for den fine tilslutning, at folk fortsat ville blive informeret og inddraget, og at der løbende ville komme nyt om projektet bl.a. på Broager.dk.